Vi i Sjællands Dynamiske Skytter (SDS) har søgt midler fra DGI’s pulje til indkøb af udstyr, så vi kan afholde IPSC-matches på Københavns Skyttecenter i 2026.

Vi har været så heldige at modtage 12.500 kr., som blandt andet vil gå til svingere og andet nødvendigt match-udstyr. Denne støtte betyder utrolig meget for os, da den giver mulighed for at sætte SDS endnu tydeligere på landkortet – ikke kun som en fantastisk klub for dynamiske skytter, men også som arrangør af spændende og professionelle matches til glæde for alle.

Vi ser frem til at komme i gang med indkøbene og ikke mindst til et godt samarbejde med de øvrige klubber på KSC.